Ommel Udnævnt til Sundhedslandsby
Ommel på Ærø er blevet udvalgt som en af seks landsbyer i Danmark til at blive en del af det innovative Sundhedslandsby-projekt, et samarbejde mellem Nordea Fonden/Region Syd og Landdistrikternes Fællesråd. Denne anerkendelse fremhæver Ommels engagement i at fremme sundhed og trivsel i lokalsamfundet.
Sundhedslandsby Vision og Tanker
Sundhedslandsby-projektet sigter mod at skabe stærke, sundhedsfremmende fællesskaber i lokale landsbyer som Ommel. Visionen er at integrere sundhed og trivsel i alle aspekter af dagligdagen, fra fysisk aktivitet og ernæring til mental velvære og socialt samvær.
I Ommel ønsker vi at fremme en holistisk tilgang til sundhed, hvor alle beboere føler sig engagerede og støttede i deres sundhedsrejse. Dette inkluderer at tilbyde lokale sundhedstjenester, skabe grønne områder for rekreation og motion, samt at etablere netværk og fællesskaber, der fremmer socialt samvær og mental sundhed.
Gennem Sundhedslandsby-projektet ønsker vi at inspirere andre landsbyer til at tage lignende initiativer og skabe bæredygtige sundhedsfremmende miljøer, hvor alle borgere kan trives og leve et sundt liv.
Projektet ligger under Ommel og Omegns Beboerforening, og i lyset af denne spændende udnævnelse etablerer Ommel en projektgruppe dedikeret til implementering og drift af Sundhedslandsby-projektet. Karin Kristensen vil fungere som formand for projektgruppen, mens Per Buchwald vil tage rollen som sekretær.
Borgermøde i Ommel
Der vil blive indkaldt til et borgermøde i Ommel til afholdelse efter sommerferien for at præsentere projektet og drøfte fremtidige initiativer.
Nyhedsopdateringer
Eventuelle nyheder og opdateringer om Sundhedslandsby-projektet i Ommel vil blive slået op på Ommel Samvirkes hjemmeside www.ommelsamvirke.com og www.sundhedslandsbyer.dk/ommel
Kontakt:
For yderligere information om Sundhedslandsby-projektet i Ommel, kontakt venligst:
Karin Kristensen
E-mail: karinogkurt@outlook.dk
Vi ser frem til at dele mere om vores initiativer og engagement i at gøre Ommel til en sundere og mere trivselsfuld landsby for alle beboere.
OPDATERING
Oktober 2024
Kære alle.
Nu begynder der at komme gang i mange aktiviteter. I får her en oversigt over, hvad der er begyndt og hvad der er undervejs. Fortæl gerne til dem I møder, at oplysninger om aktiviteter kan ses i infoskabet ved beboerhuset, via nyhedsbrev som man kan tilmelde sig på www.ommelsamvirke.com og på Facebook. Vi må også opfordre byens borgere til at hjælpe med at informere naboer og andre i deres netværk om, hvad der sker i byen 😊
Måske er der nogen som spørger jer, hvorfor nogle udvalgte aktiviteter i Sundhedslandsbyprojektet er forbeholdt Ommelsboere. Grunden til det er, at projektet er afgrænset til at omhandle Ommel By, Vesterskov, hele Kirkevejen og Marstalsvejen og Halmø. Så der hvor der er begrænsede pladser, der er det Ommelsboere som bor i ovennævnte område som har fortrinsret også selvom, at man er medlem af beboerforeningen. Grunden til det er, at ved projektstart udfyldte man et spørgeskema og det skal udfyldes igen ved projektets afslutning.
Er der ledige pladser så kan andre uden for området selvfølgelig deltage. Når projektperioden er afsluttet, så bliver aktiviteterne en del af beboerforeningen og så bliver der åbnet for, at medlemmer uden for Ommel kan deltage på lige fod med indbyggere i Ommel.
Følgende aktiviteter er startet op eller undervejs:
Krolfbane & Petanquebane: Er nu etableret og første lille turnering har været afholdt. Carlo arbejder videre med det, og når foråret kommer melder han forslag ud om, hvordan man fremover kan benytte banerne. Til foråret vil der komme faste dage hvor banen er sat op.
Vi har indkøbt et redskabsskur hvor udstyret til krolf og petanque bliver opbevaret.
Bålplads: Kommer snart og der kommer info når det er klar, her er det Anne Marie og Dorete som arbejder med det.
Førstehjælpskursus: For beboere i Ommel afholdes d. 31/10 Lotte og Rune står for det.
Akuthjælper infoaften: Lotte har lavet en aftale mandag d. 25. november. Mere info senere.
Brætspilseftermiddage som udvides med håndarbejde / krea: Første søndag i måneden kl. 14-16.30. Her har Inge fra Kærvej meldt sig som tovholder.
Madgruppe 65+: Hver onsdag, der er 15-16 personer som har meldt sig som hjælpere 😊 Det bliver spændende. Der er flere fra styregruppen som er en del af madgruppen. Hanne og Charlotte er med i planlægningen.
Fredagsbar: fredage i ulige uge kl. 16.00 - 18.00. Alle er velkomne. Her er der også en stor gruppe hjælpere som har en fast plan 12-13 i alt. Det er rigtig flot, første fredagsbar var fredag med ca. 60 deltagere incl. hjælperne. Herfra styregruppen deltager Carlo og Per. Det er Nina fra Nyvej som er tovholder for gruppen.
Gåtur hver onsdag kl. 10 & kl. 16.30: Mødes ved beboerhuset alle er velkomne til at være med. Tovholdere om formiddagen er Nina Ellyton og om eftermiddagen er det Karin G. Andersen og Kirsten Hahn.
Stor skærm indkøbes: Sundhedscafe, sportsarrangementer og meget mere, skærmen er bestilt efter aftale med Mette Boel. Skærmen bliver sat op i næste uge.
Saunaklub: Hver onsdag kl. 19-21 og 1. søndag i måneden kl. 10-12. Anna er tovholder på det
Stolegym. & yoga: Der kommer mere info, når der er en opstarts dato. Anna, Inge og Karin er tovholdere.
Samkørsel skovtræning: Marianne Mitchell er tovholder. Der kommer mere info senere.
Det var vist det hele, jeg håber at jeg har fået alt med og at jeg ikke har glemt at nævne noget.
Til slut en stor tak til jer for at være med til at få alle grupper / aktiviteter i gang. Det betyder alt, at I vil være med til at stå for afholdelse af aktiviteterne.
Vi har kun været i gang i et halvt år og tænk hvad der er sat i gang på den tid. Tusind tak.
Sammen kan vi udrette rigtig meget og fællesskabet er grobund for et livligt og aktivt samfund.
Med venlig hilsen
Per, Rune og Karin