Velkommen til Ommel Samvirke

Ommel Samvirke blev stiftet d. 6. februar 2016. Formålet er at styrke Ommel, som en social og kulturel bæredygtig landsby med beboerhus, boldklub og to havne, der fremmer beboernes livskvalitet og hverdagstrivsel, samt drager omsorg for byens og lokalområdets kulturarv.
Ommel Samvirke består af følgende 4 foreninger:

  • Ommel Boldklub
  • Strandbyen Havn
  • Ommel og Omegns Beboerforening
  • Kleven Bådelaug

Bestyrelsen

Bestyrelsen, der er sammensat af to repræsentanter fra hver forening, kan agere i forhold til myndigheder, fonde og gennemførelse af fælles projekter og aktiviteter. Aktiviteter og projekter forudsætter enighed.
Derudover er der 3 foreninger der er med i hjemmeside-samarbejdet:

  • Kløven Flagforening
  • Marstal Jagtforening
  • Ærø Hundeklub

Initiativer og hjertestartere

Et af de første initiativer i Ommel Samvirke var et ”fremtidsværksted” d. 9. april 2016, hvor 50 lokale borgere sprudlede af ideer og virkelyst i Beboerhusets ramme. Der blev udarbejdet et omfattende idékatalog, der kan sammenfattes i følgende temaer:

  • Udvikling af beboerhuset og de lokale fællesskaber
  • Bedre offentlig transport og mere sikker trafik
  • Etablering af stisystemer og øget brug af naturen
  • Kommunikation: Fælles hjemmeside og Facebook-side, herunder velkomstinformation og arrangementer for tilflyttere.
  • Øget samarbejde mellem Kirken og Ommel Samvirke.

Der er desuden blevet indsamlet penge fra fonde til indkøb af to hjertestartere, samt afholdelse af kursus, i brug af dem. Begge hjertestartere er blevet sat op. Den ene ved Ommel Boldklub og den anden ved Ommel Beboerhus.

Hjertestartere i Ommel

Der er blevet indsamlet penge fra fonde til indkøb af to hjertestartere, samt afholdelse af kursus, i brug af dem. Begge hjertestartere er blevet sat op. Den ene ved Ommel Boldklub og den anden ved Ommel Beboerhus.

Rapport om Fremtidsværkstedet

I April 2016 blev der i Ommel Beboerhus gennemført et arrangement, som gik under navnet “Fremtidsværkstedet.” Hvis du vil vide mere om dette arrangement og de resultater som det medførte, kan du læse dette dokument.

Brochure om Ommel Samvirke

En kort beskrivelse af Ommel Samvirke og byens foreninger findes også i form af en brochure. Hvis du ønsker at læse brochuren, findes den her.

Nyheder

Besparelse på vejbelysning i Ommel...

Ommel Samvirke har dd sendt følgende henvendelse til politikerne om foreslået besparelse på vejbelysningen i bl.a. Ommel:

Til
Kommunalbestyrelsen
Ærø (Læs mere)


Skrevet: 15/11-2020

1000 tak

1000 tak.

I fredagens nyhedsbrev fik vi ikke skrevet TAK til alle jer ,der har været inde på Underværker hjemmeside.

Uden jeres Likes på siden, og kommentarer (Læs mere)


Skrevet: 15/11-2020

Se Flere Nyheder