Sep. 2024.
Stier og markveje ved Ommel
Der har tidligere været talt om at etablere en arbejdsgruppe under Ommel Samvirke (OS) med henblik på at etablere/genetablere stier og markveje.
Dette er hidtil ikke blevet til noget, men da Ommel er blevet udvalgt til Sundhedslandsby, er emnet nu taget op igen.
Vi vil derfor høre om der er flere, der kunne tænke sig at være med i en arbejdsgruppe under Ommel Samvirke. Formålet er at skabe mere adgang til naturen for offentligheden til gavn for folkesundhed og velvære.
Det er på nuværende tidspunkt meget åbent, hvordan arbejdet skal gribes an.
Danmarks Naturfredningsforenings (DN) Ærø-afdeling arbejder også med planer vedrørende etablering/genetablering af stier og markveje og ligger blandt andet inde med ældre kort, der viser tidligere markveje og stier på Ærø.
Vi tænker, at det vil være oplagt at samarbejde med Naturfredningsforeningen, og evt. tage udgangspunkt i de gamle kort, som DN ligger inde med. Helt nye stier kan selvfølgelig også komme på tale. Vores fokus vil dog være Ommel og nærmeste omegn, herunder Ommelshoved.
Ovennævnte er selvfølgelig ikke gratis. Finansieringen ligger ikke fast, men der kan blive tale om at søge fonde eller måske er der mulighed for tilskud fra kommunen eller DN, eller fra de midler der er knyttet til valget af Ommel som sundhedslandsby.
Alle ideer modtages med tak, og alle interesserede kan henvende sig til:
Ole Falkentorp Mail: olefalkentorp@gmail.com
Mobil nr. 29 86 46 50
eller
Ulla Friborg
Mail: ulfr@stofanet.dk
Mobil nr. 26 27 83 00
(efter kl. 12.00)
Venlig hilsen
Ole og Ulla
Renovering, forbedring og udbygning af beboerhus
Ommel og Omegns Beboerforening har fået 352.840,00 kr. fra Nordea-fonden til renovering, ...
Kære alle.
TAK til alle for at være med til at fejre vores gode resultater i Sundhedslandsby projektet både eftermiddag og aften. Dejlig stemni...