Stjerneskud i Kleven Havn

Stjerneskud i Kleven Havn lørdag d. 12. august fra kl. 22.00

En af de største meteorsværme Perseiderne topper i nætterne 12. og 13. august med op til 100 stjerneskud i timen. En stjerneskudssværm er resterne fra en komet, som har gæstet solsystemet. Perseiderne er rester fra kometen Swift-Tuttle. I sin bane omkring Solen efterlader en komet en masse støv og sten. Når Jorden så krydser et sådant gammelt kometspor, vil en masse sten og støv brænde op i Jordens atmosfære, og så har man en stjerneskudssværm.

Tag en drømmeseng, liggeunderlag, tæppe, varmt tøj/sovepose og kom til Stjerneskud i Kleven Havn.
Der vil også være stole.

Der kan købes øl, vand, varm og kold kakao og rom.

Arrangementet aflyses, hvis der er helt overskyet eller regn.



Glædelig nyhed - stor donation fra Nordea-fonden

Renovering, forbedring og udbygning af beboerhus

Ommel og Omegns Beboerforening har fået 352.840,00 kr. fra Nordea-fonden til renovering, ...

Sommerfesten i lørdags

Kære alle.

TAK til alle for at være med til at fejre vores gode resultater i Sundhedslandsby projektet både eftermiddag og aften. Dejlig stemni...