250.000 kr. fra Norlys Vækstpulje

Nordlys Vækstpulje bevilger 250.000 kr. til Ærø Madkulturhus

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi er blevet tildelt 250.000 kr. fra Norlys Vækstpulje.

Pengene gives til projektet, som omfatter renovering og tilbygning af beboerhuset samt etablering af Æblehavens faciliteter. Ærø Madkulturhus er et nyt tiltag som etableres i og af Ommel og Omegns Beboerforening. Vi er rigtig glade og taknemmelige for den flotte donation.

Norlys og Norlys Vækstpulje beskriver sig selv således:

Norlys Vækstpulje giver værdi tilbage til dig.

Som andelsselskab ligger det i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Det gør vi blandt andet gennem Norlys Vækstpulje, som uddeler op til 50 mio. kr. om året til gode           initiativer, der gør en forskel for vores 709.000 andelshavere og lokalområderne i det nord-, midt-, syd- og sønderjyske. Norlys Vækstpulje støtter innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling.

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig i 2019 og er i dag Danmarks største energi- og telekoncern. Vi bringer mennesker sammen gennem grønne og digitale tjenester     inden for energi, internet og tv.

År 2020 har også for beboerforeningen været et år, hvor alt har stået stille. Vi har kun holdt et par enkelte arrangementer siden 12. marts. Vores nuværende faciliteter gør det svært at afholde arrangementer, hvor de gældende regler kan overholdes.

Som nævnt tidligere er vi aktive i bestyrelsen, mens vi er nedlukket. Vi fortsætter arbejdet med at søge midler til vores projekt. Der er stadig lang vej, til vi er i mål, men nu er vi i gang og vi er fulde af optimisme og gåpåmod.

I november fik vi tilsagn fra Realdanias Underværker på 200.000 kr. til en færdigudvikling af projektet. Det betyder rigtig meget, at vi nu kan komme videre.

På vegne af bestyrelsen

John Petersen, Formand

Ommel og Omegns Beboerforening

www.ommelsamvirke.com 



Strandbyen Havn 50 år

Medlemmer og venner af Strandbyen Havn inviteres til foreningens 50 års jubilæum på lørdag d. 27. april fra kl 13 -16

Der serveres p&osl...

Ommel er blevet udvalgt til sundhedslandsby

Kære alle.

Ommel er blevet udvalgt til sundhedslandsby. Efter sommerferien indkalder vi til et borgermøde hvor alle gode ideer kan medbringes.

...