Smakkerne i Kleven

Onsdag 24. juli kl. 14-24 får vi atter besøg af Smakkernes sommertogt ”Øhavet Rundt”. De mange smakkejoller ankommer i løbet af onsdagen, overnatter i Kleven og drager samlet afsted torsdag formiddag. Vores telt stillet op for enden af molen. Her vil vi sælge kaffe, the, vafler og pølser. Ølvognen er fyldt op med fad- og flaskeøl, sodavand og vin. Veteranbilerne besøger havnen og De Småborgerlige kommer forbi og synger traditionelle sømandssange. Alle er velkommen til at komme forbi :-)